Nyhedsbrev - April 2017
For både hund og kat gælder det, at flere ting ændres når dyret bliver ældre. En hund betragtes som en senior når den er 6-8 år, afhængig af størrelse, en kat fra den er 7 år.
Når dyret ældes ændres det fodringsmæssige behov, stofskiftet falder og ligeledes også behovet for motion.
Der vil med alderen være større risiko for hjertesygdomme, tandsygdomme, gigt og eks. sygdomme i nyrer og lever. Derfor er det stadig vigtigt at komme til sundhedsundersøgelse og være opmærksom på om seniordyret taber fart under motion, har fået dårlig ånde, halter eller er begyndt at drikke og tisse mere, ser eller hører dårligere eller har fået dårlig pels.
Du og vi kan gøre meget for at hjælpe din gamle ven til en god alderdom, især hvis vi i tide får taget fat i det som plager.
Vi har i april ekstra fokus på seniordyret og tilbud på
Seniorcheck
- Undersøgelse: Der vejes, lyttes på hjerte og lunger og mundhulen undersøges. Hvis dit dyr har problemer med ben eller ryg så fortæl os om det.
- Blodprøve: Der laves en blodprofil hvor bl.a. nyretal, levertal og blodsukker samt blodværdier for røde og hvide blodlegemer undersøges.
Seniorcheck koster 1050 kr.