Book vaccination

Landpraksis

Vi kører ud og tager os af produktionsdyr og besætninger direkte i stalden eller på marken. Hos os kan du få hjælp til alt fra forebyggende sundhedsrådgivning og besætningsbesøg til akut dyrlægehjælp, når behovet opstår. St. Merløse Dyreklinik er din faste, lokale dyrlæge, når du vil sikre dine dyr de bedste betingelser for et sundt liv.

Malkekvægspraksis hos konventionelle besætninger

Hos St. Merløse Dyreklinik tilbyder vi professionel og erfaren dyrlægehjælp til konventionelle malkekvægsbesætninger i lokalområdet. Vores fokus er at skabe en sund, stabil og produktiv besætning gennem målrettet rådgivning, forebyggelse og hurtig indsats ved sygdom.

Sundhedsrådgivningsaftale

Besætninger med sundhedsrådgivningsaftale får faste planlagte besøg hver 2.–3. uge, hvor vi gennemgår besætningens sundhed og drift. Et rådgivningsbesøg kan omfatte:

  • Gennemgang af yversundhed, mælkekvalitet og celletal
  • Vurdering af kalve- og ungdyrsopstaldning
  • Reproduktion og drægtighedskontrol
  • Vurdering af fodring, huld og staldmiljø
  • Management og sygdomsforebyggelse
  • Gennemgang af medicinforbrug og registreringer

 

Vi udarbejder besætningsdiagnoser og laver konkrete handlingsplaner for at forbedre sundhedsniveauet og reducere sygdomsudbrud.

Derudover håndterer vi akut syge dyr på besøgsdagen, så du får kombinationen af rådgivning og akutbehandling i ét besøg.

Velfærdsbesøg

Som en del af aftalen udfører vi to årlige velfærdsbesøg, som dokumenteres efter gældende VetReg-krav.

Malkekvægspraksis hos økologiske besætninger

Økologiske besætninger har særlige krav til dyrlægehjælp, behandling og dokumentation, da dyrene ikke må behandles uden dyrlægens direkte involvering. Hos St. Merløse Dyreklinik har vi dyb erfaring med økologisk landbrugsdrift og de regler, der følger med.

Besøg og behandling

I økologiske bæsetninger udefører vi:

  • Akutbehandling efter behov
  • Ordination af medicin og udførelse af behandlinger
  • Vurdering af kalvesundhed, råmælkshåndtering og vækst
  • Rådgivning omkring sundhed, forebyggelse og staldmiljø
  • Kontrol af parasitbelastning

Krav og dokumentation

Økologiske besætninger er registreret under VetReg og skal som minimum have:

  • 2 årlige velfærdsbesøg
  • Opdateret registreringer
  • Korrekt dokumentation af medicin, karenstider og sygdomme

 

Vi hjælper med at sikre, at alle regler overholdes, og at dokumentationen er korrekt ved kontrol.

Ammekøer & Slagtekalve

Ammekøer

Vi tilbyder både rådgivning og akutdyrlægehjælp til ammeko-besætninger. Ammekøer har ofte andre udfordringer end malkekøer, og vi hjælper blandt andet med:

  • Fødselskomplikationer og kælvningshjælp
  • Sygdom hos ko og kalv
  • Diarré og lungebetændelse hos kalve
  • Råmælkshåndtering og kalveopstart
  • Aflivning ved behov
  • Vurdering af foder, huld og reproduktion

 

Vi sikrer en effektiv og sund produktion, hvor kalvenes trivsel er et centralt fokusområde.

Slagtekalve

Slagtekalve kræver tæt sundhedskontrol for at undgå større sygdomsudbrud og høj dødelighed.

Vi tilbyder:

  • 6 rådgivningsbesøg om året i fast interval
  • Overvågning af diarré, luftvejsinfektioner og parasitproblemer
  • Gennemgang af medicinforbrug og forebyggelse
  • Vurdering af opstaldning og fodring

 

Vi arbejder målrettet på at skabe stabile rammer og lav sygdomsforekomst.

Dyrlægehjælp til får og geder

Får og geder har andre sygdoms- og driftsmæssige udfordringer end kvæg, og vi tilbyder både akut hjælp og planlagte besætningsbesøg.

Vi hjælper bl.a. med:

  • Sygdomsbehandling (f.eks. lungebetændelse, diarré ketose mm.)
  • Vurdering af lam/kid i kritiske situationer
  • Rådgivning om fodring og parasitbehandling
  • Vurdering af staldforhold og hygiejne
  • Vejledning om læmmeperioder

Prøvetagning

Vi tager prøver til:

  • Maedi-MV blodprøver
  • Klovsvaberprøver (Undtagen klovsyge)
  • Parasitundersøgelser
  • Bakteriologiske undersøgelser

 

Vi hjælper dig med at holde en stabil og sund flok.

Begrænsninger og Generel information

Vigtige oplysninger om vores landpraksis

For at sikre korrekte forventninger og høj faglighed i alle behandlinger gør vi opmærksom på følgende:

Vi tilbyder IKKE:

  • Diagnostik af halte heste
  • Tandbehandling/tandraspning af heste
  • Behandling i svinebesætninger
  • Behandling i fjerkræsbesætninger

 

Dette skyldes krav på specialiseret udstyr og faglig ekspertise, som ligger udenfor vores landpraksisområde.

Vi henviser derfor til

Ormebekæmpelse hos heste

Alle heste kan få orm – men ikke alle skal behandles.

Hos St. Merløse Dyreklinik arbejder vi med målrettet og individuel ormekontrol. Uhensigtsmæssig brug af ormekur kan svække hestens immunforsvar og bidrage til resistens hos ormene. Derfor tager vi altid udgangspunkt i en grundig vurdering og analyser af gødningsprøver, før vi anbefaler behandling.

Hvornår skal en hest behandles?

Om en hest skal have ormekur afhænger af flere faktorer. Vi ser bl.a. på alder, foldforhold og tidligere resultater fra gødningsprøver. Føl og ungheste under 3 år er ofte mere udsatte, da deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Jo flere heste der går sammen på en fold, og jo mindre græsarealet er, desto større er risikoen for smitte.

Gødningsprøver som grundlag

Den mest pålidelige måde at vurdere behovet for behandling er gennem en gødningsprøve fra hest. Vi anbefaler prøver tre gange i løbet af græssæsonen: ved udbinding i foråret, midt på sommeren og efter afslutning i september/oktober.

Prøven bør være frisk og uden jordforurening. Opbevar den køligt og aflever den hurtigst muligt på klinikken. Analysen foretages i mikroskop, hvor vi tæller antallet af ormeæg pr. gram gødning. Heste med lavt udskillelsestal kræver sjældent behandling, mens heste med højt tal anbefales ormekur.

Standardundersøgelsen dækker trådorm, spolorm og strongylider. Hvis der er mistanke om blodorm (store strongylider), eller hvis man ønsker test for bændelorm, kan vi lave en særskilt analyse.

Behandlingsstrategi

For at undgå resistens arbejder vi efter princippet “move then dose”. Det betyder, at heste med højt smittetryk først flyttes til en ny fold, og herefter behandles med ormekur. På den måde reduceres risikoen for, at ormene straks geninficerer folden. To uger efter behandlingen anbefaler vi en opfølgende gødningsprøve, så vi kan kontrollere effekten af kuren.

Bændelorm hos heste

De senere år har bændelorm fået større opmærksomhed, da infektionen kan føre til kolik og nedsat præstation. Infektion med bændelorm kan ikke altid påvises i gødningsprøver, og derfor anbefaler vi blod- eller spytprøver ved mistanke. Svaret kommer normalt inden for 12–14 dage.

Aflevering af prøver

Vi kører gødningsprøver på faste ugedage. Kontakt os for at høre, hvornår du kan aflevere din prøve, og hvornår du kan forvente svar.

Vaccination og sundhedsundersøgelse hos heste

Vaccination af heste er afgørende for at beskytte mod alvorlige sygdomme og for at kunne deltage i stævner. På baggrund af ny forskning har Dansk Rideforbund ændret reglerne for hestevaccination, fordi den tidligere strategi ikke dækkede godt nok. Heste, der påbegynder deres vaccinationsprogram efter 1. januar 2013, skal derfor følge en ny plan: To basisvaccinationer med 21–92 dages mellemrum, efterfulgt af en booster, som gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den sidste basisvaccination. Herefter skal hesten have en årlig revaccination for at være dækket.

Heste, der er basisvaccineret før 2013, skal ikke igennem det nye program, men kan fortsat starte stævner på baggrund af deres tidligere vaccinationer. For konkurrenceheste gælder, at der skal gå minimum syv dage fra vaccination til stævnestart. Til internationale stævner stilles der strengere krav: Hesten skal have gennemført to basisvaccinationer, én booster og en årlig vaccination, hvor den seneste altid skal være givet inden for 6 måneder og 21 dage.

Vaccinationsprogram for heste i Danmark

I Danmark vaccineres heste rutinemæssigt mod både stivkrampe og influenza. Den første basisvaccination gives typisk, når føllet er 5–6 måneder gammelt. Vaccinationen består af to stik med 21–91 dages mellemrum, hvorefter hesten skal have en årlig influenza- og stivkrampevaccine.

Ifølge Dansk Rideforbund må der ikke gå mere end 365 dage mellem to vaccinationer, da hesten ellers mister retten til at starte til stævner, kåringer eller dyrskuer. Efter en vaccination bør hesten ikke udsættes for hård træning de første par dage, og man bør vente minimum seks dage, før den igen kan deltage i stævner. Skal hesten konkurrere i udlandet, kræves vaccination hver sjette måned.

Drægtige hopper kan desuden vaccineres mod virusabort (EHV), som er en herpesvirus, der kan skade fosteret. Det anbefales, at drægtige hopper vaccineres i 5., 7. og 9. måned af drægtigheden.

Sundhedsundersøgelse før vaccination

Hos St. Merløse Dyreklinik kombinerer vi altid vaccination af heste med en kort sundhedsundersøgelse. Det er nemlig vigtigt, at hesten er helt rask, når den vaccineres. Vi undersøger lymfeknuder, hjerte og lunger, og vurderer hestens generelle helbredstilstand. Selvom hjerteproblemer er sjældne hos heste, ser vi ofte luftvejssygdomme, og en hest med hoste, feber eller andre tegn på infektion bør ikke vaccineres. I de tilfælde anbefaler vi i stedet en nærmere udredning og behandling.

Mundhuleundersøgelse og tandbehandling hos heste

Mundhuleundersøgelse

Tandproblemer er et af de mest almindelige sundhedsproblemer hos heste. Mange heste udvikler tandspidser, tandkroge eller andre forandringer, som kan give smerter, tyggebesvær eller problemer under ridning. Derfor anbefaler vi hos St. Merløse Dyreklinik, at hesten får en mundhuleundersøgelse mindst én gang årligt, gerne i forbindelse med vaccination.

Til undersøgelsen bruges et mundspekulum, der holder munden åben, så dyrlægen kan kontrollere tænder, tunge og mundslimhinde helt bagtil i munden. Uden dette udstyr er det umuligt at opdage skjulte tandproblemer. Finder vi uregelmæssigheder, kan de som regel behandles med det samme. For de fleste heste er undersøgelsen smertefri, men særligt følsomme dyr kan få en mild beroligende indsprøjtning for at gøre oplevelsen tryg.

Tandbehandling hos heste

Det er almindeligt, at heste har tandproblemer, som skal korrigeres. De hyppigste problemer vi ser i hestepraksis er:

Tandspidser

Hestens tænder slides hele livet, og ved tygning af grovfoder kan emaljens folder danne skarpe spidser på kindtænderne. Disse kan gnave hul på mundslimhinden og give smerter. De fleste heste har derfor stor gavn af en årlig tandraspning, hvor spidserne slibes væk. Enkelte heste har behov for behandling hver sjette måned.

Tandkroge

Hvis hesten har et let over- eller underbid, kan der dannes tandkroge, især på forreste kindtand i overmunden eller bagerste kindtand i undermunden. Store tandkroge kan hindre kæbebevægelsen og give tyggebesvær samt problemer under ridning. Derfor bør tandkroge fjernes i forbindelse med det årlige tandeftersyn.

Tandkapper

Unge heste, der skifter fra mælketænder til blivende tænder, kan udvikle tandkapper – rester af mælketænder, som ikke slipper korrekt. Dette kan gøre det svært for hesten at tygge. Tandkapper fjernes let af dyrlægen med et tang, og hesten får det straks bedre.

Ulvetænder

Nogle heste udvikler små ekstra tænder foran de forreste kindtænder i overmunden. Disse kaldes ulvetænder og er typisk 3–5 mm store. Ikke alle heste har ulvetænder, men hvis de sidder, hvor biddet ligger, kan de give irritation og gøre det ubehageligt for hesten at blive redet. I sådanne tilfælde anbefaler vi at fjerne ulvetanden under lokalbedøvelse.

Hvorfor er tandpleje vigtig?

Regelmæssig tandpleje hos heste forebygger smerter, vægttab, nedsat præstation og ridemæssige problemer. Mange af disse tilstande udvikler sig langsomt og kan være svære at opdage, før de bliver alvorlige. Med et årligt tandtjek og tandraspning sikrer du, at din hest kan tygge sit foder korrekt, undgår unødige smerter og præsterer bedst muligt.

Opdatering om hestepas og medicin

Fødevarestyrelsen har de seneste år skærpet reglerne for hestepas og brug af medicin hos heste. Fokus er især rettet mod at begrænse medicinforbruget og sikre en korrekt registrering af alle heste. Siden 2012 har der været krav om, at alle heste skal være registreret i hestepas med tydelig angivelse af, om de er en del af fødekæden (slagteheste) eller er taget ud af fødekæden (hobbyheste). Denne opdeling er afgørende for, hvilke regler der gælder for opbevaring og anvendelse af medicin.

Slagteheste

Heste, som ikke er taget ud af fødekæden, regnes som slagteheste. For denne gruppe gælder strenge regler for medicinering, da hestene i sidste ende kan blive til fødevarer. Alle behandlinger skal registreres i hestepasset og følges af detaljeret logbogsføring, hvor dato, diagnose, medicintype og behandlerens navn indgår. Logbogen skal gemmes i fem år.

Medicinen må kun opbevares i en begrænset periode og altid under sikre forhold, så uvedkommende ikke har adgang. Hvis en hest behandles med medicin, der ikke er godkendt til slagtedyr, bliver hesten automatisk udelukket fra fødekæden.

Hobbyheste

Når en hest aktivt tages ud af fødekæden, regnes den som hobbyhest. Det sker ved en tydelig markering i hestepasset. For hobbyheste er reglerne omkring medicin langt mere enkle. Ejeren må selv opbevare medicin, som dyrlægen har udleveret, og der er ikke krav om logbogsføring eller registrering i Fødevarestyrelsens databaser. Til gengæld skal alle medicinrester og gamle præparater kasseres forsvarligt.

For hobbyheste gælder også, at hesteejeren ikke behøver tage et medicinhåndteringskursus, hvilket er obligatorisk for slagtehestehold. Dog skal ejeren fortsat følge dyrlægens anvisninger nøje og aldrig videregive medicin til andre heste.

Hestepas og identifikation

Uanset kategori skal alle heste i Danmark have et gyldigt hestepas, som indeholder mikrochipnummer eller andet entydigt ID. Hestepasset skal altid følge hesten ved transport og kunne fremvises ved kontrol. Manglende eller fejlagtige oplysninger kan føre til bøder.

EU-regler og hektarstøtte

For landmænd, der modtager hektarstøtte fra EU, er det særligt vigtigt at have styr på reglerne. Hvis uregistrerede heste får medicin, eller hvis der ikke er styr på hestepasset, kan det medføre tilbagebetaling af støtten. Overtrædelse af reglerne betragtes som alvorlig, da medicinrester i fødevarer kan være sundhedsskadelige.

Vores anbefaling

Hos St. Merløse Dyreklinik anbefaler vi, at alle hesteejere løbende kontrollerer, om deres heste er korrekt registreret som enten slagteheste eller hobbyheste, og at hestepasset altid er opdateret. Er du i tvivl om, hvilken kategori din hest tilhører, eller hvordan du håndterer medicin korrekt, hjælper vi gerne med rådgivning og vejledning.