Smådyrspraksis

Vaccinationsprogram

Hunde og katte bør have en årlig sundhedsundersøgelse. Med den forholdsvist korte levetid for disse dyr, vil det være passende. Mange lidelser kan opdages inden dyret bliver klinisk syg og kan derved behandles i tide, gøre behandlingstiden kortere og chancen for helbredelse bedre.

Ved det årlige sundhedscheck undersøges flg.:

  • øjne (evt. med opthalmoskop)
  • næse
  • tænder og mundhule
  • ører (med otoskop)
  • hjerte og lunger (med stetoskop)
  • hud og hårlag
  • lemmer og led
  • poter og kløer (evt. negleklip)
  • kønsorganer
  • navle og lyske (bugområde)
  • analkirtler (evt. tømning af kirtler)
  • vægt og foderstand

I forbindelse med sundhedschecket får dyret ofte sin årlige vaccination

Nobivac®DHPPI vet. er en hunde- kombinationsvaccine der indeholder levende attenueret vaccine mod hundesyge, parvovirus, hepatitis/leverbetændelse og parainfluenza. Vaccinen gives som en injektion under huden.  Vaccinen kan anvendes under drægtighed.

Man basisvaccinerer 2 gange, 1. gang fra 7. ugers alderen og 2. gang 4-5 uger efter fra 12 ugers alderen. Revaccination 1 gang årligt.

 

Nobivac®L4 vet. er en hunde-vaccine der indeholder 4 forskellige inaktiverede Leptospirastammer. Vaccinen gives som en injektion under huden og kan blandes med DHPPI vaccinen. Vaccinen kan anvendes under drægtighed.

Man basisvaccinerer 2 gange med 4 uger imellem. Revaccination 1 gang årligt.
Ovenstående vacciner gives alle hunde, der normalt vaccineres på klinikken.  

 

Nobivac® BBPI er en hunde- kennelhostevaccine, der indeholder levende svækket vaccine mod Bordetella bronchiseptica og parainfluenzavirus infektion hos hunde. Vaccinen dryppes ind i hundens næsebor. Vaccinen kan anvendes under drægtighed.  

Der kan vaccineres fra 3 ugers alderen. Der gives en årlig vaccination, hvis man ønsker denne vaccine.

Vi anbefaler denne vaccine hvis man skal have hunde i pension, til udstilling, træning eller jagt, hvor det ville være ærgeligt at skulle melde fra på grund af kennelhoste. Skal gives minimum 3 uger før ønsket effekt.

 

Rabisin Vet® er en vaccine, der indeholder inaktiveret vaccine mod rabies. Vaccinen gives som en injektion under huden. Vaccinen kan anvendes under drægtighed.

Hvalpe kan vaccineres fra 4 ugers alderen, men er tæven vaccineret indenfor 3 måneder inden fødslen, må hvalpene ikke vaccineres før de er 12 uger. Normalt benyttes vaccinen ved rejse til udlandet. For rejse indenfor EU godkendes vaccinen fra hvalpen er 3 måneder. For hunde under 1 år gives 1 vaccine, der gentages efter 1 år og herefter vaccineres hvert 3. år.

Der er særlige regler for rejse til lande udenfor EU, se under ”Rejse med hund, kat og fritte”

Purevax® RCPCHFELV er en katte- kombinationsvaccine mod felin viral rhinotracheitis, felin calicivirose, chlamydiose, felin panleukopeni og felin leukæmi.

Vaccinen bruges til aktiv immunisering af katte mod katteinfluenza og chlamydophila felis for at reducere kliniske tegn, mod calici for at reducere kliniske tegn og virusudskillelse, mod kattesyge til forebyggelse af kliniske tegn og dødsfald, samt mod felin leukæmi til forebyggelse af persistent viræmi og klinisk tegn på sygdommen.

Vaccinen gives som en injektion under huden. Vaccinen må IKKE anvendes under drægtighed og diegivning.

Man basisvaccinerer 2 gange med 4 uger imellem. Første gang fra 8 uger, men hvis hunkatten er vaccineret skal der først startes ved 12 ugers alderen. Revaccination 1 gang årligt.

 

Rabisin Vet® er en vaccine, der indeholder inaktiveret vaccine mod rabies. Vaccinen gives som en injektion under huden. Vaccinen kan anvendes under drægtighed.

Killinger kan vaccineres fra 4 ugers alderen, men er hunkatten vaccineret indenfor 3 måneder inden fødslen, må killingerne ikke vaccineres før de er 12 uger. Normalt benyttes vaccinen ved rejse til udlandet. For rejse indenfor EU godkendes vaccinen fra killingen er 3 måneder. For katte under 1 år gives 1 vaccine, der gentages efter 1 år og herefter vaccineres hvert 3. år.

Der er særlige regler for rejse til lande udenfor EU, se under ”Rejse med hund, kat og fritte”

Febrivac® Dist. er en fritte-vaccine mod hvalpesyge (distempervirus) hos fritter. Vaccinen indeholder frysetørret, levende, modificeret hvalpesygevirus. Vaccinen gives som en injektion under huden. Vaccinen må ikke anvendes under drægtighed.

Frittehvalpe kan vaccineres fra 8 ugers alderen og revaccineres efter 4 uger. Årlig revaccination.

 

Rabisin Vet® er en vaccine, der indeholder inaktiveret vaccine mod rabies. Vaccinen gives som en injektion under huden. Vaccinen kan anvendes under drægtighed.

Frittehvalpe kan vaccineres fra 4 ugers alderen, men er tæven vaccineret indenfor 3 måneder inden fødslen, må frittehvalpene ikke vaccineres før de er 12 uger. Normalt benyttes vaccinen ved rejse til udlandet. For rejse indenfor EU godkendes vaccinen fra fritten er 3 måneder. For fritter under 1 år gives 1 vaccine, der gentages efter 1 år og herefter vaccineres hvert 3. år.

Der er særlige regler for rejse til lande udenfor EU, se under ”Rejse med hund, kat og fritte”

Vi hører til i St. Merløse, men har også vaccineret mange katte og hunde fra bl.a. Holbæk, Ringsted & Roskilde.

Konsultation efter aftale

+45 57 80 10 32

Åbningstid

Mandag-fredag 8.00 - 16.00

Telefontid smådyr

Alle hverdage 13.00 - 14.00

Tidsbestilling stordyr

Alle hverdage 8.00 - 16.00
St. Merløse Dyreklinik ApS | Drejervej 18, 4370 St. Merløse | Tlf.: 57801032 | CVR: 27250211 | info@merloesedyreklinik.dk - Nyhedsbrev -klik her-
Top