Hestepraksis

Vaccination og sundhedsundersøgelse

På baggrund af ny forskning, der viser at den hidtil anvendte vaccinestrategi ikke er fuldt dækkende, har Dansk Rideforbund ændret på reglerne  for nye basisvaccinationer.

Det betyder at heste, der basisvaccineres efter 1. januar 2013 skal vaccineres efter følgende strategi:

  • Basisvaccination, to vaccinationer med 21-92 dages mellemrum.
  • Boostervaccination , én vaccination, der gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den sidste basisvaccination.

Herefter skal hesten have en årlig vaccination.

Heste der er basisvaccineret før 1. januar 2013 skal IKKE have nye basisvaccinationer, men må som hidtil starte stævner på baggrund af to basisvaccinationer.

For konkurrenceheste gælder, at der minimum skal gå 7 dage fra vaccination til stævnestart. Ved internationale stævner gælder, at hesten skal have to basisvaccinationer , en booster samt en årlig vaccination (dog skal seneste vaccination være givet indenfor 6 måneder og 21 dag).

I Danmark vaccinerer vi rutinemæssigt mod stivkrampe og influenza. Alle heste bør basisvaccineres, dvs. vaccineres 2 gange med 21-91 dages mellemrum. Den første basisvaccination gives ved 5-6 måneders alderen. Herefter vaccineres en gang årligt. Dansk Rideforbunds reglement påbyder at der ikke går mere end 365 dage mellem 2 vaccinationer, hvilket har betydning hvis hesten skal til stævne, kåring, dyrskue, eller lign.

I forbindelse med vaccinationen bør hesten ikke anstrenges for kraftigt i dagene derefter. Man må ikke deltage i stævner før 6 dage efter hesten er vaccineret. Ved stævnedeltagelse i udlandet skal hesten vaccineres hvert halve år.

Drægtige hopper kan endvidere vaccineres mod virusabort, der er en herpesvirus, der kan skade det ufødte foster. Det anbefales at drægtige hopper vaccineres i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned.

Det er vigtigt at hesten er helt rask når den skal vaccineres. Derfor laver vi altid en kort sundhedsundersøgelse iforbindelse med vaccination. Der undersøges for hævede lymfeknuder og der lyttes på hjerte og lunger. Hjerteproblemer ses relativt sjældent hos hest. Derimod er luftvejslidelser et langt hyppigere problem. En hest med tegn på infektion bør ikke vaccineres, men der bør i stedet iværksættes behandling.

Konsultation efter aftale

+45 57 80 10 32

Åbningstid

Mandag-fredag 8.00 - 16.00

Telefontid smådyr

Alle hverdage 13.00 - 14.00

Tidsbestilling stordyr

Alle hverdage 8.00 - 16.00
St. Merløse Dyreklinik ApS | Drejervej 18, 4370 St. Merløse | Tlf.: 57801032 | CVR: 27250211 | info@merloesedyreklinik.dk - Nyhedsbrev -klik her-
Top