Hestepraksis

Ormebekæmpelse

Alle heste får orm !

Heste skal behandles, når de har brug for det, men samtidig har de stor gavn af en lavgradig ormebelastning, som gør deres immunforsvar I stand til at modstå ormene. Ormemiddelbehandling uden grund kan føre til udvikling og spredning af resistens hos ormene. Derfor bør det undgås !

Dyrlægen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af den enkelte hesteflok. De betydende faktorer er her :
  • Hesteflokkens aldersfordeling
  • Græsfoldens belægningsgrad
  • Brug af foldskifte og andre forebyggende strategier
  • Analyse af gødningsprøver fra hver enkelt hest.
  • Unge heste op til 3 år er specielt modtagelige for orm.
Jo tættere hestene går og jo mindre græsmængden er på marken jo størrere risiko er der for en opformering af ormebyrden.
Ved at lade græsmarken ligge tør 3-4 uger inden en ny afgræsningsperiode begynder eller ved at fjerne al gødning fra marken kan man begrænse ormebyrden betragteligt.
Poolede gødningsprøver giver ikke noget retvisende billede af belastningen af den enkelte hest, derfor udtages individuelle gødnings-prøver.
Den nuværende testmetode giver størst sikkerhed for et retvisende resultat I perioden april/maj indtil august/september.
Alle heste over 3 år bør derfor undersøges to gange årligt:
  • Ved udbinding på græs i april/maj
  • Græsningssæsonens afslutning i september/oktober.
  • Hvordan udtages og opbevares gødningsprøverne korrekt ?

Prøven skal være så frisk som muligt og skal helst ikke have haft kontakt med jord eller strøelse. Efter opsamling af ca. 4gram i en lufttæt plasticpose klemmes al luft ud af posen inden den forsegles med en stram knude. Over knuden skrives hestens navn og alder eventuelt på en label. Indtil aflevering på klinikken opbevares prøven køligt—helst under 6 grader.

  • Trådorm
  • Spolorm
  • Strongylider

Vores standardundersøgelse inkluderer ikke undersøgelse for blodorm (store strongylider).Hvis du ønsker en undersøgelse for blodorm skal du sige det ved aflevering af gødningsprøverne. En larvedyrkning tager ca.12 dage.

Laboratorieundersøgelse

Gødningsprøverne undersøges i et almindeligt lysmikroskop og antallet af ormeæg per gram fæces udregnes. Ægtallet er den bedst mulige afspejling af antallet af voksne orm i hestens tarm. Ægtal mellem 0-1000 æg per gram anses for at være moderate infektioner.

Ved ægantal lig med eller over 200 æg per gram gødning anbefaler vi en ormebehandling. Ormekuren kan afhentes på klinikken eller på dit apotek.

“Move then dose”
For at undgå spredning af ormemiddelresistens anbefales det nu som noget nyt at flytte behandlingskrævende heste ind på en ny fold inden man igangsætter ormemiddelbehandlingen. Fjorten dage efter behandling anbefales det at tage en ny prøve for at undersøge effekten af det indgivne ormemiddel.

På grund af et stort antal gødningsprøver køres disse på en fast ugedag. Ring og hør hvornår du kan få dine gødningsprøver undersøgt. Svaret kan du oftest få dagen efter.

De seneste år er der kommet mere og mere fokus på bændelorms betydning for hestens velbefindende. Den nyeste forskning viser, at bare 100 bændelorm kan forårsage hyppige koliktilfælde og nedsat præstation.

Heste udvikler ikke immunitet overfor bændelorm så hvis du har mistanke om problemer så ring. Ved at udtage en blodprøve fra din hest kan vi undersøge om din hest har bændelorm. Svartiden er ca.12-14 dage.

Konsultation efter aftale

+45 57 80 10 32

Åbningstid

Mandag-fredag 8.00 - 16.00

Telefontid smådyr

Alle hverdage 13.00 - 14.00

Tidsbestilling stordyr

Alle hverdage 8.00 - 16.00
St. Merløse Dyreklinik ApS | Drejervej 18, 4370 St. Merløse | Tlf.: 57801032 | CVR: 27250211 | info@merloesedyreklinik.dk - Nyhedsbrev -klik her-
Top